Fuldservicebutik med rødder tilbage til 1957
Hos Erik Maibom A/S har vi beskæftiget os med biler siden 1957, hvor Erik Maibom – heraf navnet – åbnede dørene til bilforretningen, der i 1965 blev autoriseret Peugeot-forhandler. Siden har vi fulgt med tiden – og i 2020 udvidede vi vores salgsafdeling og blev autoriseret Opel-forhandler. I dag besidder vi en 5400 kvm stor fuldservicebutik med afdelinger inden for både salg, administration, værksted, skadecenter, autolakering, klargøring og reservedele.
For os handler det ikke kun om at sælge dig en bil – vi ønsker at være din foretrukne bilpartner også efter bilkøbet.
Som autoriseret servicepartner inden for Peugeot og Opel kan du derfor være sikker på, at vi kender din bil og arbejder efter fabrikantens forskrifter – hver gang. Kører du i andre mærker, kan du være ganske rolig – vores dygtige mekanikere og teknikere er veluddannet og benytter det nyeste udstyr til at servicere, vedligeholde og reparere alle bilmærker, og vi er særligt specialister i elbiler.
Vores forretning beskæftiger i dag 65 dygtige medarbejdere fordelt på vores syv afdelinger, og alle har det samme formål – at give dig de bedste forudsætninger for en tryg og sikker bilhandel, uanset om du handler privat eller som erhvervskunde.
Kig forbi os på Padevænget 3 – vi er centralt placeret i Aalborg.
Vil du være en del af teamet?
Vi er altid åbne for at modtage uopfordrede ansøgninger – og søger tit og ofte lærlinge til vores autoværksted og malerværksted.
Se vores medarbejdere
Klar til at tage næste skridt?
Uanset om du har spørgsmål til en specifik bil, ønsker at booke en prøvetur eller vil høre mere om dine muligheder hos os, står vi klar til at hjælpe. Udfyld formularen – og vi kontakter dig hurtigst muligt.