Gode råd ved bilkøb

 

Forberedelse
Før du køber en ny bil, er det en god idé at afklare hvilke ønsker, krav og penge, du har til en bil. Her er det fornuftigt at kigge hele modelprogrammet igennem, så du er sikker på at det er den rigtige bil du vælger. Du kan evt. stille dig selv spørgsmålene: 

  • Hvor meget plads har jeg brug for? 
  • Skal jeg have en 3-, 4- eller 5-dørs bil?
  • Hvor mange sæder skal jeg bruge?
  • Hvor langt kører jeg hvert år?
  • Har jeg bestemte krav til km/l?
  • Har jeg bestemte krav til hestekræfter og moment?
  • Hvad har jeg brug for af udstyr?
  • Og... Hvor mange penge har jeg at købe for?

Dét koster en ny bil
Der er flere omkostninger end kun bilens pris, ved at have en bil, og derfor er det en god idé at lægge et budget, så du kan få en idé om de samlede omkostninger. Her skal du huske at medregne ting som finansiering, forsikring, ejerafgift, service og brændstof. 

Benzin eller diesel?
Der er både fordele og ulemper ved de forskellige typer af brændstof. Diesel biler er bedst til lange pendlerture, og man siger som udgangspunkt, at du skal op over 25.000 km. om året, før en dieselbil kan betale sig. Det hele afhænger her af dit kørselsbehov og hvor mange kilometer, du kører dagligt.

Leasing eller køb?
Nogle gange kan der være penge at spare, ved at lease en bil i stedet for at købe - andre gange er et køb bedst for sparegrisen. Men der er ingen gyldne regler, så du må have lommeregneren frem og regne på de forskellige tilbud eller spørge vores velkvalificerede sælgere til råds i vores salgsafdelingen, på info@maibom.dk, eller over telefonen på 96316422.

Komfort
Når du er ude at kigge på din ønskede bil, skal du især lægge mærke til detaljer såsom plads, siddekomfort og aflæggeplads. Sæt dig ind i bilen og medbring, hvis det er aktuelt, eventuelt børn, venner, en barnevogn, golfbag - således du bedre får en fornemmelse for bilens størrelse og følelse.

Udstyr
Når du sammenligner priser, er det vigtigt at huske, at der er prisforskelle på udstyr. Derfor er det vigtigt at du, inden du køber bil, gør dig nogle tanker om, hvad du har brug for af udstyr. Det kan være ting som klimaanlæg, træk, 7 sæder, tonede ruder mv. Her kan du med fordel tjekke op på, om det ønskede udstyr kan eftermonteres, hvis du ikke har råd til det med det samme.

Garanti
Skulle der, imod al forventning, være noget i vejen med din nye Peugeot, tager vi med glæde den ind på vores autoriserede værksted og ordner, hvad end det skulle være, naturligvis på garantien.

Prøvetur
Før du køber en bil, anbefaler vi kraftigt at du prøvekører bilen, for at få en fornemmelse for størrelsen, komforten, lyden, hastigheden samt ting som kopholdere, armlæn, radio, navigation mv. Da du højest sandsynligt skal bruge lang tid i din nye bil, kan det være en god øvelse at skrive ned, inden prøvekørslen, hvad du forventer af din nye bil. Er du i tvivl om, hvilken motorstørrelse eller udstyrsvariant, du vil købe – så prøv de forskellige biler hos os og prøv at kategorisere deres styrker over for hinanden, evt. ved at tage notater efter prøveturen ift. motorlyd, hastighed, udstyr mv.

Service og serviceaftale
En Maibom service- og reparationsaftale giver dig det fulde overblik og et sikkert budget. Du betaler et fast, månedligt beløb og slipper til gengæld for værkstedsregninger og uforudsete udgifter - nemt og budgetsikkert og til en særdeles attraktiv pris. Den månedlige betaling sker via PBS-betalingsservice.
Med en Maibom service- og reparationsaftale, er bilen dækket for serviceeftersyn og reparationer i den aftalte periode - eller det aftalte antal km. Priser afhænger af, hvor lang tid og hvor mange km, du ønsker, aftalen skal dække. Typisk laves serviceaftalen på 5 år, men det er helt op til dig, hvor lang tid, den skal tegnes for. Se priser for vores Peugeot serviceaftaler her...

Finansiering
Vi er altid klar til at hjælpe dig med finansiering af dit køb!
Vi tilbyder finansiering af din bil på meget attraktive vilkår gennem et af landets bedste finansieringsselskaber.

Fordelene er mange, når du finansierer gennem et finansieringsselskab hvor det bl.a. kan fremhæves at du:

  • Låner til en lav rente, fast eller variabel.
  • Ikke betaler for oprettelse - det er indlagt i den månedlige ydelse.
  • Til enhver tid, kan indfri lånet uden overkurs og med et meget beskedent gebyr.     
  • Kan indbetale ekstra hvis du/I har opsparet nogle penge.

Brug din frihed til at vælge din finansielle partner. Det giver bedre og billigere løsninger
Prøv vores finansierings beregner, og se hvad din drømme-Peugeot vil koste dig. Beregneren giver en indikation om månedlig ydelse, og er ikke endelig, kontakt en sælger for et konkret tilbud. Her kan du med fordel spørge en af vores kvalificerede medarbejdere i vores salgsafdeling til råds, enten via mail eller ved at ringe 96 31 64 22.

Forsikring
Forsikringer har vidt forskellig pris afhængig af din alder, anciennitet og bopæl. Forsikringerne kan ofte vise sig at være meget favorable, og det er derfor vigtigt at undersøge markedet grundigt. Spørg især efter selvrisiko, glasdækning, lånebil, førerskade og trinstigning.

Flere gode råd
Har du brug for flere gode råd, så er du altid velkommen til at kigge ned til os, skrive til info@maibom.dk eller en bestemt medarbejder, eller ringe på 96 31 64 22. Har du tidligere haft kontakt til en bestemt sælger hos os, kan du finde telefonnummer og e-mail adresse her.

Har du nogle spørgsmål?
Under vores Ofte Stillede Spørgsmål, har vi besvaret de spørgsmål, vi oftest får om køb af ny/brugt bil og privatleasing. Har du stadig nogle spørgsmål eller vil du gerne have uddybet noget - er du mere end velkommen til at ringe til vores salgsafdeling på tlf. 96316422 eller sende en mail til info@maibom.dk.

Nyttige links

 

- Held og lykke med at finde din nye bil.

Vi håber på at høre fra dig! 

Mvh. Maibom Peugeot Aalborg
info@maibom.dk
Tlf. 96 31 64 00